Livet består af æraer, der afsluttes og nye, der begynder. Jeg fornemmer at jeg er ved at nærme mig slutningen af en æra nu – og så har jeg jo livserfaring nok til at vide at så starter en anden.
Den æra, der afsluttes, er nok egentlig to i en. Måske? Jeg ved det ikke rigtigt endnu. I hvert fald er et bekendtskab afsluttet, hvilket gjorde mig både vred og ked af det. Ked af det, fordi vi har delt mange gode stunder – både med og uden sex, både online og i telefonen. Vred, fordi jeg kunne mærke hans fodaftryk på min ryg. Jeg troede ærligt talt at han respekterede mig mere end det, men sådan kan man jo tage fejl.
Og it’s all good. Jeg kan nu nok godt klare mig uden ham – og omvendt, så der er ingen grund til at give kunstigt åndedræt til noget, der alligevel bare vil ligge som en grøntsag i en respirator.
Den anden del af det hænger lidt sammen med den første. For jeg har jo været glad for at kigge og lære en masse nye mennesker at kende på den facon. Det har været mig en stor ære at have lært dem at kende og at se dem med regelmæssige mellemrum in action. *SF* Jeg har haft mange gode oplevelser og jeg har nydt hver og en. Jeg kan betro de interesserede at jeg til tider har kunnet vride trusserne for lidenskab og fryd.
Samtidig har jeg også fundet ud af at jeg slet ikke er ekshibitionist selv. Jeg har måske en snert, men den skal lokkes frem af de/-n rette. Hidtil har det ikke rigtigt lykkedes “hoffet” – og jeg tror heller ikke at det sker. Det siger mig ingenting at have sex, mens andre kigger på – og hvorfor så gøre det?
Selvom jeg har nydt og nok også stadig vil nyde at bevæge mig rundt i klubbens mørke rum, vil jeg nu skrue væsentligt ned for det hyggeri. De private legestuer vil jeg stadig gerne deltage i, fordi de er langt mere intime og sanselige. Dertil kommer også at jeg kan vælge til og fra i forhold til hvem, der er inviteret og hvem, der kommer. Det kan jeg ikke i klubben. Ikke længere.
I går fik jeg at vide at jeg er så sur for tiden, hvilket jeg blev noget overrasket over. Jeg slås med ting i perioder – noget som man måske ikke helt har forståelse for, når man går i sex-modus. Og ja, jeg er åbenhjertig og beretter om de ting jeg tumler med, men jeg kan godt se at jeg skal være langt mere selektiv med hvad jeg beretter om og hvad jeg holder privat.
Hvorom alting er, har jeg lært mig selv bedre at kende. Jeg kommer aldrig til at knalde vildt og hyggeligt i klubber – og næppe heller i privaten. Jeg kan godt adskille følelser og sex, men jeg har brug for en relation til manden. Jeg har brug for at kende til hans menneskesyn, værdier og livsindstilling – og det er jo næppe hvad man kommer i klubber for at dele. Og sådan skal det jo være.
Augustas kinks og tanker 