Jeg har lige læst Mokkas seneste indlæg på sin blog om når leg bliver til alvor. Jeg fik kuldegysninger. Det undrer mig at der sidder mænd derude, der gør den slags – fuldstændigt ligeglade med hvad der sker i den anden ende. I min verden er det forkasteligt – og meget forkert – at kalde den slags for dominans. Jeg vil kalde det nedbrydning.
Jeg har også fanget et par andre blogs hvor jeg tænker “hold da op – kan de ikke selv se hvor skadeligt det rent faktisk er?”, men samtidig kan jeg også genkende mønsteret. Det samme tankespind som kommer op når vi taler nikotin, alkohol og sukker. Man er afhængig. Og at være afhængig er ikke altid en dårlig ting, så længe man er klar over at man er det.
Som ny Domina føler jeg nogle gange at ansvaret er så tungt at jeg nærmest går i knæ af det. Jeg ved det er min perfektionssans og min præstationsangst, der gør sig gældende. Og jeg prøver at sætte mig ud over det. For det kan godt være at vi ikke nåede alt det jeg havde planlagt, men det ved min sub jo ikke noget om. Han får bare en oplevelse – måske en anden end jeg havde planlagt, måske endda bedre? – og det vil jo stå på min positivside i hans sorte bog.
Jeg ønsker ikke at gøre nogen noget ondt. Tværtimod. Jeg ønsker kun alt godt for dem jeg leger med. Den er svær at omsætte til at f.eks. ydmyge ham i legen, fordi det da ikke er godt at kalde ham “luder” eller at skamme ham ud. Alligevel har det lykkedes mig at få den vendt om, så det nu virker helt ok. Måske virker det fordi jeg ønsker et ligeværdigt forhold udenfor legen. Og faktisk også føler at jeg har det.
Hvorom alting er, tror jeg at kvindelige subs må have en virkelig vel-udviklet radar for at undgå at ramle ind i dominante mænd, der udnytter kvindens submissivitet. Det må være hundesvært at finde noget potentielt via nettet, fordi dominans jo kan være så subtilt og så farligt for ens sind, hvis man ikke passer godt på.
Augustas kinks og tanker 