Sidste aften med kliken

Hånden på hjertet: Dette bliver mit allersidste indlæg på bloggen. Jeg genopliver den ikke til vinter. Jeg vil stadig skrive, men vil holde det “indenfor egne rækker” – jeg tænker stadig over konceptet. 😉

Men jeg vil dog berette om den sidste aften med kliken, fordi for én gangs skyld var vi samlet. Alle fem piger. Og det hele begyndte med en opringning ved 16-tiden i eftermiddag.

Dronningen fortalte at Rødtoppen, Domina’en og hende ville tage en impulsiv tur til sommerfest i yndlingsklubben. Jeg blev inviteret med ud at spise og før jeg vidste af det var jeg bare blevet trukket med af slipstrømmen. *G*

I klubben kom Mrs. Zero med sin følgesvend og så var vi jo samlet – pigerne. Snakken gik på kryds og tværs, Rødtoppen havde travlt med sin makker og Dronningen gjorde som hun plejer: lirer med mændene.

Jeg kiggede lidt – der var sindssygt mange mennesker, men forbløffende lidt action. Mrs. Zero havde spurgt mig engang i foråret om jeg ville være med til at give hendes faste makker et blow. Jeg havde dengang sagt ja og jeg spurgte så om det skulle være i aften. Vi aftalte at det var i aften.

Og manden nød det. Jeg nød det. Og jeg er også sikker på at Mrs. Zero nød det. Vi piger kom også ind på noget uddeling af tips og tricks og frækkerier man kan lave med sådan en pik. Ganske fornøjeligt.

Dronningen og Dominaen tog hjem igen, Rødtoppen krammede også farvel. Tilbage var så Mrs. Zero og jeg. Ingen af os er specielt aktive, så der endte aftenen egentlig for mig.

Alligevel blev vi hængende og så kom der sandelig tre ungersvende i jakkesæt. Max 22 år blev vi enige om. Jeg overhørte en samtale, hvor den ene sagde at de var ude for at fejre den enes 23 års fødselsdag, så det var ikke gættet helt i skoven.

De blev opfordret til at smide jakke, slips og skjorte, fordi de fleste andre mænd også havde rendt rundt sådan – dagens dress code for mændene var vist bar overkrop. Og hele aftenen havde jeg da nydt et par overkroppe, men de tre tog godt nok prisen. Da blev jeg tændt igen. Nøj, jeg følte mig som en gammel gris. *SF*

Men jeg tog nu hjem i stedet for at skabe kontakten. Jeg er jo ikke rigtigt til noget alligevel. 😉 Det var dejligt at se pigerne igen – og jeg tager nok imod deres invitationer, hvis der kommer nogen, til at kigge med, men fra nu af vil det ikke blive fortalt videre af mig.

Tak fordi du læste med. Tak for kommentarerne. Og til dem af jer, som også blogger, tak fordi I gør det. På den måde mister vi ikke kontakt. 😉

The never ending story

Gennem det sidste halve år har jeg gradvist lagt ting til hvile. Jeg har nedlagt profiler, jeg har ikke rigtigt fået nye bekendtskaber, der er værd at satse på og bloggen er begyndt at bære præg af det, synes jeg. Der er mere og mere personlige og private ting med og belært af erfaringen ved jeg at mændene har svært ved at kapere det. Måske har jeg det også selv, men det taler vi ikke om. 😉

Men forleden fandt jeg ud af at jeg havde svært ved at fortælle om min blog – mange har en eller anden “fame-fucker-knap” som jeg åbenbart får trykket på. “Alle” vil skrives om. Det gider jeg ikke rigtigt længere. Der har vi været og der skal vi ikke hen igen. Og så gik det op for mig at måske roder bloggen mere for mig end den ordner tingene. Måske skal jeg nedlægge bloggen og sige “det var dén æra – nu begynder en anden”? Efterhånden som jeg får tænkt over det, bliver jeg mere og mere enig med mig selv om at det er nok sådan det skal være.

Hvem vil i øvrigt også have en kæreste, hvis sexliv er på tryk? Ikke mig, men hvorfor regner jeg så med at nogen andre vil?

Jeg er dog alligevel så prætentiøs at jeg ikke vil slette bloggen – den er et stykke historie og dagbog for mig og den slags smider jeg sjældent ud. Historie er da lidt sjovt.

Men dette bliver (nok) det sidste indlæg. Jeg kan jo altid genoplive bloggen hvis jeg skulle begynde at kede mig til vinter. 😉

Pas på jer – og tak for kommentarerne.

Irl vs online

Jeg snakker for meget. Jeg blander alting sammen. Jeg synes at det er sjovt at skrive bloggen her, men jeg tror også at den fucker nogle ting op for mig, egentlig. Måske nok fordi jeg snakker for meget. Hah!

Jeg har lyst til at holde tingene adskilt, men jeg har også lyst til at stå ved det jeg tænder på. Og et eller andet sted er jeg jo ekshibitionistisk nok til at skrive om (lidt af) mit sexliv. Det svære er så at vide hvornår man lige nævner bloggen i forbifarten til nye bekendte.

Det ved jeg stadig ikke. Jeg har nu alligevel blogget om sex i like 3 år efterhånden. (EDIT: Nåh, jeg har vist ikke styr på tiden – det er kun 2 år siden jeg begyndte at blogge om sex!) Man skulle tro jeg havde lært det. Men nej. Det har jeg ikke. Jeg plaprer. Og når man(d) så gerne vil læse med, går jeg i baglås. Fjollet.

Jeg skal i hvert fald have fundet grænsen for hvor tidligt/sent i en relation jeg skal åbne munden. Meget snart, mange tak.

Bag kulisserne

Når man er ny kommentator, skal man godkendes af mig. Det sker såmænd bare ved at jeg skal klikke et par steder og så er man godkendt til at skrive på bloggen. Det vil sige at har man mere på hjerte skal man ikke igen godkendes. Det er sådan set et godt system.

Men nogle gange får jeg kommentarer som jeg bliver lidt loren ved. Det handler måske om en sjette sans – eller måske bare en solid gang internetparanoia. Og når jeg får de “anfald”, bliver nye kommentanter ikke godkendt.

Man kan sige at det er uhyre uretfærdigt når jeg nu ikke kan bevise at det er mennesker med ondt i sinde. Men min blog handler ikke om retfærdighed, jeg er ikke jurist og det er alene mig, der bestemmer hvad jeg vil have stående her på min flig af det store, enorme og uendelige internet. Og når jeg får den fornemmelse, tager jeg chancen for at nogen bliver pissed på mig.

Jeg er ret nem at spotte derude, fordi jeg jo som regel kalder mig Augusta. Og hvis man vil narre mig, er det såmænd nemt nok. Jeg er jo naiv, som jeg før har fortalt.

Desuden kan man jo blive godkendt som Mr. XXX, selvom man ikke blev godkendt som Mr. BadBoy eller Mr. Beard. Jeg kender kun nogle af kommentanterne fra irl – andre har jeg ingen idé om hvem er. Og nogle af dem fra irl kan også have ondt i sinde, jo. Bare fordi man har mødt mig, behøver man jo ikke være sød ved mig.

Nåh, men det var lige et tanke-indlæg på årets længste dag. Og nu kommer så årets korteste nat. Nyd solen de næste dage – de har jo lovet os en omgang sommer igen. Herligt!

Tænkehatten er taget af for denne gang

Jeg har besluttet at jeg ikke gider ligge under for andre menneskers snævertsynede tilgang til mit sexliv. Jeg gider ikke høre at jeg har sexet med “for mange”, når man definerer sex som alt fra kys til niv i en brystvorte. I så fald havde jeg min sexuelle debut som 5-årig, hvor jeg i en doktorleg med dagplejemor’ens ældste datter lavede 8-taller omkring hendes spirende bryster med mine fingre.

Jeg har nogle andre grænser, åbenbart. Og det må man(d) leve med, hvis man vil være en del af mit liv. Det betyder dog ikke at man ikke kan åbne munden og tale med mig. Jeg er ret nem at have med at gøre, hvis man ellers spiller med åbne kort. Jeg vil gerne tage hensyn, men jeg vil ikke føres bag lyset.

Jeg vil bare behandles ordentligt – og hvis det er et problem, skal man ikke indlade sig med mig.

Jeg holder stadig pause med kiggeriet og med mit eget sexliv, dog. For jeg skal også lige finde ud af hvordan jeg dealer med de bekendte som får adressen – eller som finder den selv eller som får den af andre. Mit liv er ikke bloggen her. Den viser et lille udsnit af mit sexliv og de tanker jeg gør mig, men tror man(d) at de kender mig på baggrund af denne blog, tager de fejl.

Jeg er ikke sur, hvis nogen skulle få de tanker, men jeg er træt af alt det pjat. Mænd kan sq være sådan nogle primadonnaer. *suk*