The never ending story

Gennem det sidste halve år har jeg gradvist lagt ting til hvile. Jeg har nedlagt profiler, jeg har ikke rigtigt fået nye bekendtskaber, der er værd at satse på og bloggen er begyndt at bære præg af det, synes jeg. Der er mere og mere personlige og private ting med og belært af erfaringen ved jeg at mændene har svært ved at kapere det. Måske har jeg det også selv, men det taler vi ikke om. 😉

Men forleden fandt jeg ud af at jeg havde svært ved at fortælle om min blog – mange har en eller anden “fame-fucker-knap” som jeg åbenbart får trykket på. “Alle” vil skrives om. Det gider jeg ikke rigtigt længere. Der har vi været og der skal vi ikke hen igen. Og så gik det op for mig at måske roder bloggen mere for mig end den ordner tingene. Måske skal jeg nedlægge bloggen og sige “det var dén æra – nu begynder en anden”? Efterhånden som jeg får tænkt over det, bliver jeg mere og mere enig med mig selv om at det er nok sådan det skal være.

Hvem vil i øvrigt også have en kæreste, hvis sexliv er på tryk? Ikke mig, men hvorfor regner jeg så med at nogen andre vil?

Jeg er dog alligevel så prætentiøs at jeg ikke vil slette bloggen – den er et stykke historie og dagbog for mig og den slags smider jeg sjældent ud. Historie er da lidt sjovt.

Men dette bliver (nok) det sidste indlæg. Jeg kan jo altid genoplive bloggen hvis jeg skulle begynde at kede mig til vinter. 😉

Pas på jer – og tak for kommentarerne.